Job: Passioneret softwareudvikler

31. oktober 2023

Vil du være med til at skabe spændende og brugervenlige løsninger til sundhedsvæsenet? Sætter du en ære i at udvikle og samtidig sikre stabil drift? Så har vi jobbet til dig! Vi er et udviklingsteam bestående af 4 kollegaer, som arbejder i Microsoft-miljøet og dagligt er med til at følge løsningerne fra idé til implementering. Her er masser af gode initiativer, og derfor udvider vi teamet med endnu 1 kollega – og glæder os til at få dig med på holdet!

Bliv softwareudvikler i Horsens – og vær med til at skabe værdi
Du får rig mulighed for at forme drift og udvikling i samarbejde med dine kollegaer i et spændende miljø, som er præget af både korte og længerevarende projekter.

I Nasure tager alle initiativ og byder ind med idéer og forslag. Der er en kort beslutningsproces og ikke langt fra tanke til handling – innovation er kendetegnet for vores DNA. Dit engagement og din faglige interesse skal være med til at præge vores udvikling.

Som ansøger til stillingen forventer vi, at du:
• har erfaring med udvikling i Visual Studio
• har erfaring med udvikling i .NET/C#
• har erfaring med udvikling i ASP.NET MVC
• har masser af gå-på-mod og lyst til at lære nyt
• kan arbejde selvstændigt, prioritere arbejdsopgaverne og er løsningsorienteret
• kan tilegne dig nye tekniske færdigheder for at løse opgaverne
• er god til dansk både i skrift og tale

Hos os …
Tilbyder vi gode medarbejdervilkår med fokus på den enkelte medarbejders trivsel og udvikling, hvor du i høj grad har mulighed for at sætte dit præg på indhold og arbejdsopgaver. Ud over at blive en del af en virksomhed, som er i vækst og vil være frontløber inden for den digitale sundhed, vil du indgå i vores team på ti medarbejdere, hvor du skal være med til at forme os i fremtiden. På kontoret er der en åben og uformel omgangstone. Du er omgivet af kolleger, der værdsætter humor, engagement og fællesskab.

Stillingen er som udgangspunkt mandag til fredag. Opgaverne løses fra kontoret i Horsens.

Om din kommende arbejdsplads
Nasure er en dansk softwarevirksomhed, der udvikler specialløsninger indenfor sikker kommunikation. Vores kerneprodukt EDI Portalen gør det muligt at udveksle sundhedsdata med behandlere i sundhedsvæsnet. Vi er certificeret efter ISO 27001 og 27701, som har særligt fokus på informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Certificeringen er vores bevis på, at vi som virksomhed lever op til en række internationalt fastlagte krav til etablering, implementering, vedligeholdelse og løbende forbedringer af ledelsessystemet. Dette sikrer, at vi hos Nasure er godt rustet og i stand til at håndtere udfordringerne i en verden under konstant forandring.

Vil du med ombord?
Send os din ansøgning og CV snarest muligt til job@ediportalen.dk. Vi afholder løbende samtaler på vores kontor i Horsens.
Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at kontakte Jørgen Granborg på tlf. 26 32 60 40 eller mail jg@nasure.dk.

KONTAKT

Nasure A/S
Torstedalle 67
8700 Horsens
CVR: 35472525

SUPPORT

5050 6040
mail@nasure.dk
Man-fre: 09.00-14.00
Fjernsupport